Fredag d. 21. november 2025 blev vi “tilgodeset” med et ledningsbrud. Bruddet viste sig med vand på overfladen i Jørn Vad’s indkørsel. Mange gode mennesker, Jørn, Helge samt grave- & vvs-entreprenører mødte hurtigt op, og fik afhjulpet problemet i løbet af et par timer – FANTASTISK indsats – STOR tak fra vandværkets side, for den hurtige udrykning.
Effekten af en sådan hændelse er selvfølgelig vigende vandtryk, samt ingen vand, mens problemet blev løst. En anden effekt er naturligvis også, at der kan følge lidt gl. jern/mangan-svæv med i vandet den første times tid efter, ligesom ingen vandtryk og bagefter normalt tryk, kan rive lidt belægning af rørenes inderside – heldigvis ikke noget problem, og heldigvis ikke sundhedsskadeligt. “Kun” kosmetisk irriterende…




