BORINGSVIDEO : D. 9. maj fik vi foretaget en video-filmning af vores boring. På den måde kunne vi få et overblik over tilstanden af den boring, som blev etableret i 1960’erne, og derfor måtte forventes, at have ”spor af ælde”.

Vi kan i den daglige drift konstatere, at vores boring ”leverer varen” også i det tempo som pumpen efterspørger det. Filmen viste naturligvis, at boringen har nogle år på bagen – MEN den viste også, at når alderen tages i betragtning, så har vi stadig en fin og velfungerende boring !
Således er konklusionen, at vi ikke skal renovere boringen lige nu MEN, at vi fortsætter vores opsparing til, at foretage en renovering, når dette engang bliver nødvendig, så vi kan fortsætte leveringen af lækkert vand, til vores forbrugere.
ARBEJDSDAG : D. 10. maj gennemførte vi, i bestyrelsen, en længe planlagt arbejdsdag på værket. Dette havde til formål, at få ”kælet for” området, bygningen og boringshuset således, at vores rammer for vandproduktionen fremstår præsentabel.






Boringshuset fik den store tur efter, at boringen var blevet filmet og forskellige rør tidligere blev udskiftet. Vindskeder, udhængsbrædder og tagrender fik rengørings- & malingsturen, ligesom bygningens interiør blev løftet med passende oprydning, reoler, hylder, rengøring/afrensning af kalk- & jernbelægninger.
Det var en meget produktiv dag, hvor langt de fleste punkter på listen / ønsker blev gennemført – stor tak til bestyrelsen for, at sætte en lørdag af til, at ”kæle” for vores vandværk.