”Vandpost #18”  Så igangkøres kalkknuseren på vandværket .

Som den seneste generalforsamling vedtog d. 23-2-2022, så monteres og igangkøres kalkknuseren på vandværket. Dette sker fredag d. 20. maj 2022.

Om beslutningen, beslutningsgrundlaget, teknikken og forholdene efter igangkøringen, henvises til hjemmesidens afsnit om ”De Tekniske Ting”/”Erfa om blødgøring/afkalkning”/”Kalkforsøget hos Skee Vandværk”, samt referatet fra GF22, og Forklaring/Gennemgang, som ligger på hjemmesiden under ”Generalforsamling”.

Særligt skal fremhæves, at vi må forvente 1-2-3 måneder med risiko for, at fragmenter fra den indvendige side af hovedrørledningerne, og forbrugernes egne vandrør, vil ”rive sig løs” og give uklarheder i vandet ! Der er intet problematisk ved det andet, end det ”visuelle/kosmetiske” udtryk. Skulle du opleve dette, må du lade vande løbe lidt, inden du tapper til kanden/glasset med drikkevand.

OG-OG – så vil den ”rettidige omhu” være, at afkalke dine perlatore, kogekedlen, kaffemaskinen, æggegryden og rense flyderventilen i toilettet etc. FORDI, så får du et ”billede” af hvad, systemet kommer til, at betyde hos dig. HVIS man ønsker, at holde øje og dokumentere, så vil vi anbefale, at tage et billede før afkalkning, efter afkalkning og så igen ca. 3 måneder senere  –  ligesom vi gjorde under selve forsøget med systemet. OG-OG dit vandværk vil tage imod en sådan dokumentation med kyshånd J

Vi er forpligtet af vores tilladelse til, at informere forbrugerne og vores myndighed om igangkøringen. Derfor har forvaltningen/myndigheden også modtaget kopi af nærværende Vandpost #18.

Dbh dit Vandværk / Lars Bo Hansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.